Diabetes

Diabetes

Diabetes (Sukkersyge) – Hvad er diabetes?

Sukkersyge – eller diabetes mellitus, hvis det skal være fint  – optræder, når indholdet af glukose (en sukkerart) i blodet stiger over et vist niveau.  Der findes to slags sukkersyge.

 

  • Type 1 diabetes som typisk rammer børn og unge mennesker, fordi kroppen holder op med at producere insulin. Ved denne form for diabetes udvikles sygdommen og symptomerne hurtigt over dage eller uger, og behandling med insulin er en nødvendighed.

 

  • Type 2 diabetes – kaldes også for aldersdiabetes. Type 2 diabetes rammer hovedsagelig personer over 30 år. Her udvikles sygdommen gradvist over måneder. Sygdommen udvikles, fordi der enten ikke produceres tilstrækkeligt med insulin, eller fordi kroppen ikke kan udnytte den insulin, der produceres. Det kaldes insulinresistens. I den situation kan kroppens celler ikke udnytte insulin i tilstrækkeligt omfang og der er derfor behov for ekstra insulin. Endelig kan der være tale om en kombination af manglende insulin og insulinresistens.

 

Type 2 diabetes

Ved type 2 diabetes er den første behandling diæt og fysisk træning. Hvis det ikke er nok til at regulere blodets indhold af glukose, kan man give tabletter, som er med til at holde blodsukkeret på et normalt niveau. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at give insulin indsprøjtninger for at holde blodsukkeret normalt. Desuden skal man sørge for at holde blodtrykket normalt for at forhindre andre komplikationer. I Danmark har ca. 3 af 100 personer under 40 år og ca. 10 af 100 personer over 40 år type 2 diabetes. Det er hyppigst hos overvægtige eller fede personer. Type 2 diabetes optræder ofte i familier.

Bugspytkirtlen ligger højt inde i maven hen foran venstre nyre. Det er denne kirtel, som normalt laver det nødvendige insulin. Tegning F. Netter, Ciba-Geigy A/S, Danmark

 

Type 2 diabetes Symptomer:

Tørst er almindelig

Stor urinproduktion. Grunden til at man producerer urin i stor mængde er, at der findes glukose (sukker) i urinen. Denne glukose binder vand og øger derfor urinproduktionen.

Træthed og almen sygdomsfølelse

Vægttab

Gentagne infektioner med svamp

Synsforstyrrelser

Symptomerne udvikles gradvist. Man kan vænne sig til tørst og træthed. Derfor opdager man ikke med det samme, at der er noget galt. Nogle personer får nedsat syn. Der optræder hyppigere infektioner specielt med gærsvamp (trøske (candida infektioner)). En del personer med type 2 diabetes har ingen eller meget få symptomer. De har dog stadig behov for behandling for at undgå komplikationer på længere sigt.

 

Hvordan stilles diagnosen?

Ved sukkersyge har man sukker i urinen, men når diagnosen skal stilles, er det nødvendigt at påvise forhøjet glukose i blodet ved en blodprøve.

Fastende blodsukker > 7 mmol/l = sukkersyge

Fastende blodsukker mellem 6 og 7 medfører yderligere test med “sukkerbelastning” for at af- eller bekræfte diagnosen

Fastende blodsukker < 6 mmol/l = ikke sukkersyge.

Hvad er komplikationerne til diabetes?

Hvis blodglukose er meget højt, som det hyppigst ses ved type 1 diabetes, udvikler man væskemangel i kroppen (dehydrering), døsighed og alvorlig sygdom, som kan blive livstruende. Det er sjældent, at det sker ved type 2 diabetes.

Ved alle former for sukkersyge gælder det om at modvirke

Åreforkalkning som udvikles hurtigere hos patienter med sukkersyge. Det kan medføre hjertekrampe (angina pectoris), blodprop i hjertet, apopleksi (blodprop i hjernen) og dårligt kredsløb.

Øjenproblemer med beskadigelse af de små blodkar i nethinden. Det kan ubehandlet medføre nedsat syn og til sidst blindhed.

Nyrebeskadigelse som ubehandlet kan føre til nyresvigt.

Beskadigelse af nervesystemet med føleforstyrrelser/smerter i fødderne

Fodproblemer på grund af dårlig blodcirkulation og nerveskade.

Fodsår

Impotens.

Andre sjældnere problemer.

Risikoen for langtidskomplikationer reduceres betydeligt hvis sukkersygen er velbehandlet, og blodtrykket holdes normalt.

 

Hvad er målet for behandling?

Hvis højt blodsukker (glukose) bringes ned til normalt niveau, vil symptomerne forsvinde, men der er stadig risiko for komplikationer på længere sigt, hvis blodsukkeret er selv let forhøjet. Målet er derfor at holde blodsukkeret så tæt på det normale som muligt uden at patienten oplever lave blodsukre. At nedsætte andre risikofaktorer, som kan øge risikoen for komplikationer dvs. rygeophør, normalisere blodtryk. Kontrollere for komplikationer fra øjne, nyre, hjerte og nervesystem.

 

Komplikationer ved behandling

For megen insulin eller for megen anden medicin kan få blodsukkeret (glukose) til at falde og medføre for lavt blodsukker (hypoglykæmi eller insulintilfælde). Symptomer ved hypoglykæmi er sved, rysten, ængstelse, sløret syn, prikken i læber, bleghed, konfusion. Hypoglykæmi behandles ved at personen drikker noget sødt og spiser noget sødt. Nogle diabetikere anvender glukagon til indsprøjtning i nødstilfælde. Glukagon er et hormon, som virker modsat insulin. Hypoglykæmi optræder ikke, når man kun behandles med diæt.

 

Blodsukkermåling

Hvis man måler blodsukker, skal værdien ideelt set være under 6 mmol/l før måltider og under 7,8 mmol/l 2 timer efter måltider. Denne tætte kontrol er ikke realistisk for alle. Tal med lægen om et realistisk mål. En anden måde at kontrollere sit blodsukker på er ved “sladretesten” som kaldes HbA1c. Denne prøve giver udtryk for det gennemsnitlige blodsukkerniveau de sidste 2-3 måneder. Der er tale om en blodprøve, som skal tages hos lægen. Målet for HbA1c er at komme under 6,5%, men aftal med din læge hvad målet skal være for dig.

 

Diæt og motion

Man kan reducere niveauet af blodsukker (og HbA1c) med sund kost. Lægen eller en diætist kan hjælpe med at tilrettelægge en god kost. Denne kost skal stort set svare til alle andre menneskers kost. (Speciel kost til diabetikere er en myte.) Kosten skal have lavt indhold af fedt, højt indhold af fibre, frugt og grøntsager. Kosten skal indeholde stivelse dvs. langsomt resorberbart kulhydrat.

Hvis du er overvægtig skal du tabe dig. Idealvægt er urealistisk for de fleste, men vægttab vil hjælpe med at holde blodsukkeret lavt.

Motion anbefales – rask gang mindst 30 minutter dagligt anbefales, men jo mere motion des bedre effekt. Motion nedsætter også risikoen for hjerteproblemer. Motion kan være dans, sport osv. Det behøver ikke at være kedeligt.

 

Medicinsk behandling af sukkersyge målsætning for sukkersygekontrollen

Behandlingen er velreguleret når patienten kever et normalt liv uden at mærke til sin sukkersyge og når risikofaktorerne herunder er velbehandlet. Langtidsværdien HbA1c for sukkersygen ligger for hjerteraske

  • < 6,5 %  og hos hjertesyge < 7,0 %

 

Sukkersygebehandling – tabletbehandling

Der findes flere tabletter, som kan nedsætte blodsukkeret. Nogle tabletter hjælper insulin med at virke bedre på kroppens celler. Andre virker ved at fremme produktionen af insulin. En anden type medicin kan forsinke optagelsen af glukose fra tarmen. Tabletterne kan ikke erstatte sund kost.

 

Insulin

I nogle tilfælde er der ikke tilstrækkelig effekt af kost, motion og tabletter. Det kan da være nødvendigt at give insulin indsprøjtninger. Du oplæres i brugen af insulin så du er helt fortrolig med, hvordan det skal bruges og så det er dig, der styrer behandlingen i det daglige.

 

Risikofaktorer

Det er mindre sandsynligt, at du udvikler komplikationer til diabetes, hvis du reducerer andre risiko-faktorer. Det gælder for alle mennesker, men specielt for diabetikere.

Hold blodtrykket nedeFå blodtrykket kontrolleret regelmæssigt. Kombinationen højt blodtryk og diabetes er en særlig vigtig risikofaktor. Selv let forhøjet blodtryk skal behandles. Normalt blodtryk er under 140/80, men ved diabetes stiller man endnu større krav. Målsætning for blodtrykket er, at det er under 130/80.

 

Hvis du ryger, så stop!Rygning er en meget vigtig risikofaktor. Der findes forskellige nikotinholdige midler (tyggegummi, plastre mv.), som kan være en hjælp, når man skal lægge tobakken på hylden. Målsætning er rygestop.

 

KolesterolHvis man har diabetes er det klogt at holde blodets indhold af kolesterol nede. Det kan ske med tilskud af kolesterolnedsættende medicin (statin). Kun få procent af diabetikere behøver ikke tilskud af statin. Målsætning for cholesterolbehandling:

  • Total cholestrol < 4,5 mmol/l LDL cholesterol < 1.8 mmol/l HDL cholesterol > 1,0 mmol/l Triglycerid < 1,7 mmol/l

 

MagnylHvis man har haft hjertesygdom af enhvert art gives acetylsalicylsyre (hjertemagnyl) 75 mg dgl som kan hjælpe til med at nedsætte risikoen for blodprop i hjertet og for apopleksi. Endvidere anbefales acetylsalicylsyre 75 mg dgl til sukkersygepatienter med BMI > 27, rygning, forhøjet blodtryk eller forhøjede cholesteroltal. Individuel vurdering. Der er ingen nytteværdi af acetylsalicylsyre til de raske sukkersygepatienter.

 

Sukkersygekontrol hos lægerne på Lindevangs Alle

Vi tilbyder sukkersyge kontrol hver 3. måned, de såkaldte kvartalskontroller.

En gang årligt i din fødselsdagsmåned tilbydes “årskontrol”.

Årskontrollen forberedes ved konsultation hos vores sygeplejerske med efterfølgende konsultation ugen efter med din læge. Kvartalskontrol foregår hos sygeplejersken med efterfølgende svarafgivelse.

Vi deltager i systematisk overvågning af kvaliteten af vores diabetesbehandling. Vi evaulerer løbende om vi gør det godt nok og om vi kan sammenligne os med de bedste kvalitetsmål. Som patient har du mulighed for at se dine sukkersygedata på nettet via Sundhed.dk.

 

Kontrolundersøgelser

Kontrol af “sladreprøven” HbA1c  – som fortæller, hvad blodsukkeret har været 3 måneder bagud.

Blodtryk som bedst ligger under 135/85.

Vægt, højde og BMI = body mass index

Hvordan går det med kost, livsstil, rygning og alkohol.

Kontrol af cholesterol- man skal ikke længere være fastende ( årskontrol )

Kontrol hos øjenlæge af øjnenes nethinde – kontrol efter øjenlægens anvisninger. Patienten skal selv bestille tid.

Kontrol af urinens indhold af æggehvide (protein) som tegn på tidlig nyreskade ( årskontrol ) – medbring urin

Kontrol af fødder mhp hård hud og føleforstyrrelser. Mulighed for henvisning til fodterapeut.

Kontrol af EKG – hjertekardiogram ( årskontrol )

VaccinationDet kan være en god idé at beskytte sig med vaccination for influenza. Det sker en gang om året sædvanligvis i oktober eller november. Vaccination mod pneumokokker, som kan medføre lungebetændelse kan også komme på tale.

 

Diabetesforeningen

Søg mere information hos diabetesforeningen

 

Diabetesforeningen
Skindergade 38, 1. sal
1159 København K
Tlf.: 66 12 90 06
Fax: 33 93 43 10
http://www.diabetes.dk/

 

Gratis patientvejledning fra diabetes foreningen – http://www.diabetes.dk/emag/Patientvejledning_type2/flash.html