Forhøjet blodtryk

Hvis man har forhøjet blodtryk – forkortet – BT – har man øget risiko for at kunne udvikle hjertesygdom, slagtilfælde (apopleksi) og andre alvorlige tilstande. I nogle tilfælde kan BT nedsættes ved vægttab, regelmæssig motion, sund kost og nedsat alkohol- og saltforbrug. Det er ofte nødvendigt at tage medicin for at få BT ned.

Husk: Hvis man har forhøjet BT er man ikke syg. Grunden til at man interesserer sig for forhøjet BT er, at der så er øget risiko for, at man kan blive syg.

Højt BT (hypertension) betyder, at trykket i pulsårerne (arterierne) er for højt. BT angives med to tal f.eks. 140/85 mmHg. Det udtales 140 over 85. BT måles i millimeter kviksølv (mmHg).

Hvad betyder tallene?

Man måler BT ved at sætte en manchet på en overarm. Manchetten pumpes op til et tryk noget over trykket i arterierne, som derved klemmes sammen, så intet blod passerer. Herefter sænkes trykket i manchetten gradvist og man lytter over en arterie med et stetoskop. Når trykket i arterierne overvinder trykket i manchetten kan man høre en lyd i stetoskopet. Det svarer til det systoliske BT = det øverste blodtryk. Man bliver ved med at kunne høre en lyd i stetoskopet indtil blodet i arterierne passerer manchetten frit. Så forsvinder lyden i stetoskopet. Det svarer til det diastoliske BT = det lave blodtryk.

Der findes også elektroniske BT-målere, som kan være velegnede til at måle BT i personens hjem.

Hvad er normalt og hvad er forhøjet BT?

Normalt BT er under 140/90 mm Hg. Dog hvis man har sukkersyge (diabetes) bør man have BT under 135/85.

Let eller moderat forhøjet BT er mellem 140/90 og 160/100. Behandling med medicin kan i den situation komme på tale, hvis personen har andre risikofaktorer (se nedenfor).

Tydeligt forhøjet BT er over 160/100. I den situation vil behandling med medicin sædvanligvis komme på tale.

Højt BT kan være forhøjelse af kun det systoliske BT f.eks. 170/70 mmHG. Forhøjelse af kun det diastoliske BT f.eks: 130/104 mmHg. Eller forhøjelse af begge BT f.eks. 170/110.

Hvor almindeligt er forhøjet BT?

I Danmark har omkring halvdelen af personer over 65 år og 1 ud af 4 midaldrende personer højt BT. Det er sjældnere hos yngre voksne.

I de fleste tilfælde er der tale om let forhøjet BT (mellem 140/90 og 160/100), men mindst 1 ud af 20 voksne har BT over 160/100.

Hvad skyldes højt BT?

Årsagen til højt BT er i langt de fleste tilfælde ukendt. Trykket i arterierne afhænger af, hvor kraftigt hjertet slår, og af hvor stor modstanden i arterierne er. Let forsnævring af arterier øger modstanden og hæmmer blodgennemstrømningen. Det øger BT. Årsagen til den lette forsnævring af arterier er ikke kendt. En række faktorer kan spille ind.

I sjældne tilfælde kan forhøjet BT skyldes sygdom i nyrerne eller problemer med forskellige hormoner i kroppen.

Hvordan diagnostiseres højt BT?

Forhøjet BT giver sædvanligvis ingen symptomer.

En enkelt måling af et højt BT betyder ikke nødvendigvis, at man har forhøjet BT. Blodtrykket varierer i løbet af dagen. BT kan være højt, fordi man er stresset, nervøs eller har motioneret.

Man har forhøjet BT, hvis der ved flere lejligheder måles højt BT i situationer, hvor man er afslappet.

Observationsperiode

Hvis en enkelt måling af BT er høj, vil lægen sædvanligvis anbefale at BT bliver målt flere gange i en observationsperiode. Længden af denne observationsperiode kan afhænge af de enkelte målinger, og kan afhænge af, om personen har andre risikofaktorer.

Hvis den første måling viser let forhøjet BT på f.eks. 150/95, kan man aftale en observationsperiode på flere måneder, hvor man måler BT med flere ugers interval. Observationsperioden kan også anvendes til at personen forsøger at ænder livsstil (se nedenfor). Hvis BT er uændret efter en observationsperiode, kan behandling med medicin komme på tale.

Hvis man har sukkersyge (diabetes) eller for nylig har haft et hjertetilfælde, kan man blive rådet til at få målt BT hyppigere, og behandling med medicin kan blive anbefalet på et tidligere tidspunkt.

Hvorfor er forhøjet BT et problem?

Højt BT giver sædvanligvis ingen symptomer. Det er derfor, at man anbefaler, at alle voksne får målt BT hvert 3.-5. år. Gennem årene kan forhøjet BT medføre skade på arterierne og belaste hjertet. Jo højere BT er, des højere er risikoen. Det er ligesom at køre bil. Jo hurtigere man kører, jo større er sandsynligheden for, at det kan gå galt.

Højt BT er en risikofaktor for med årene at udvikle hjertesygdom (hjertekrampe (angina pectoris), blodprop i hjertet og hjertesvigt), slagtilfælde (apopleksi), åreforkalkning (perifer karsygdom) og nyreskade.

Andre risikofaktorer for udvikling af disse tilstande er:

Rygning

Mangel på motion

Usund kost

Stort alkoholforbrug

Fedme

Højt kolesterolindhold i blodet

Familiær tilbøjelighed til blodprop i hjertet og slagtilfælde (apopleksi)

Diabetes

Mænd har højere risiko end kvinder

Bemærk: Nogle risikofaktorer er vigtigere end andre. Flere samtidige risikofaktorer øger risikoen. En mand, som ryger, som ikke får motion og som har højt BT har en ganske stor risiko for at få hjerteproblemer før 60 års alderen. Der foretages individuelrisikovurdering af lægen.

Ved at nedsætte BT reducerer man risikoen for at få alvorlig sygdom. Det er beregnet, at man ved at nedsætte det diastoliske BT med 6 mm Hg reducerer risikoen for at få apopleksi med næsten 40%, og man reducerer risikoen for at få hjertesygdom med ca. 15%. Større reduktioner af BT giver større fordele.

Hvordan kan man nedsætte BT?

Tab dig

Hvis man er overvægtig, må man tabe sig.I gennemsnit vil BT falde med 2,5/1,5 mm Hg for hvert overflødigt kg der bliver tabt. Vægttab har også andre sundhedsmæssige fordele.

Spis en sund kost

Mindst 5 portioner frisk frugt og grønt om dagen.

Hovedbestanden af de fleste måltider skal bestå af stivelse (kornprodukter (havregryn mv.), fuldkornsbrød, kartofler, ris og pasta) samt frugt og grønsager.

Skær ned på fede produkter som fedt kød, ost, sødmælk, stegt mad, smør ect. Anvend diætmargarine med mono- eller polyumættet fedt.

Spis fisk 2-3 x om ugen. Gerne fed fisk som sild, markrel, sardiner, laks, tun.

Hvis man spiser kød, skal det være magert kød eller fjerkræ.

Hvis man steger, er det bedst at anvende vegetabilsk olie som solsikke, vindruekerne eller olivenolie.

Nedsæt saltforbruget f.eks. ved at bruge urter og krydderier til maden i stedet for salt.

Brug frisk fisk og kød frem for forarbejdede produkter.

Undgå at spise store mængder af lakrids.

Drik moderate mængder alkohol

En lille mængde alkohol (1-2 genstande om dagen) kan være med til at beskytte mod hjertesygdom. Større mængder alkohol kan være skadeligt.

Mænd bør ikke drikke mere end 21 genstande alkohol om ugen (og ikke mere end 4 genstande om dagen). Kvinder bør ikke drikke mere end 14 genstande om ugen (og ikke mere end 3 genstande om dagen).

Rygning og kolesterol

Rygning og højt kolesterolindhold i blodet påvirker ikke blodtrykket, men det øger risikoen meget for udvikling af blodprop i hjertet og for apopleksi.

Hvis du ryger, må du på enhver måde forsøge at holde op, og hvis dit kolesterolindhold i blodet er for højt, kan behandling komme på tale.

Hvornår skal man starte behandling af forhøjet BT?

Det skal man, hvis BT vedvarende er klart forhøjet dvs. over 160/100 mm Hg, specielt hvis der er andre risikofaktorer og hvis ændring af livsstilsfaktorer ikke har haft effekt.

Hvis man har let til moderat blodtryksforhøjelse dvs. BT 140/90 til 160/100 kan man få forskellige råd.

Hvis man er rask og er uden andre risikofaktorer, er det ikke sikkert, at man vil anbefale behandling med medicin.

Det er derimod fornuftigt at kontrollere BT med regelmæssige intervaller. Medicin kan komme på tale hvis:

Der er andre risikofaktorer.

Man allerede har hjertesygdom eller har haft apopleksi

Andre tegn på skade af det forhøjede BT.

Hvad er behandlingen af højt BT?

Det almindelige mål for behandlingen er at nedsætte BT til under 140/90. Hvis man har sukkersyge er der øget risiko ved at have forhøjet BT, og målet er da, at BT nedsættes til under 135/85.

Der findes flere slags medicin, som kan nedsætte BT. Den medicin, man vælger, afhænger af, om der er andre medicinske problemer, og om man tager anden medicin. Valget af medicin afhænger også af bivirkninger. Én slags medicin virker godt på nogle, men mindre godt på andre.

Forhøjet BT giver sædvanligvis ingen symptomer, og der er vigtigt, at den medicin, man vælger til behandling er fri for bivirkninger.

Det er almindeligt, at man prøver sig frem, inden man bestemmer sig for en bestemt slags medicin.

Én type medicin kan kontrollere BT i ca. halvdelen af tilfældene, men det er ganske almindeligt, at der er behov for to eller 3 typer medicin til at få BT ned. I ca. 1/3 af tilfældene er der behov for 3 typer medicin for at få BT ned på det ønskede niveau.

Grunden til at man vælger flere typer medicin i stedet for at øge mængden af én type medicin er, at effekten af den blodtryksnedsættende medicin ikke fordobles, når dosis fordobles. Til gengæld stiger antallet af bivirkninger, når dosis øges.

Ved at kombinere flere typer medicin med forskellig virkningsmekanisme lægges effekten af hver type medicin sammen, og man får samlet en kraftigere virkning.

Hvor længe skal man behandles?

I de fleste tilfælde er behandlingen livslang. Hos nogle mennesker kan man efter flere års behandling forsøge at stoppe behandlingen. I nogle tilfælde går det godt. Det er så fornuftigt fortsat at kontrollere, at BT ikke giver sig til at stige. Det kan være nødvendigt at genoptage behandlingen.
Link til DSAM´s risikoskema og anbefaling for undersøgelser ved forhøjet blodtryk